I søndags var jeg på en tur forbi Snørestaden, der er et halvkunstnerisk projekt i Ørestads bypark ved Ørestad station. En gruppe unge entusiater havde købt en helvedes mængde nylonsnor og inviterede beboere og resten af København til "med 80km snor at skabe nye relationer og betydninger". Dandy.
Til at starte med havde jeg mine mavesure forbehold omkring projektet. Jeg er inderligt træt af kulturprojekter der halvvejs definerer sig selv som kunst, men mest bare et gøgl uden nogen større holdning, betydning eller hensigt.
Ved nærmere eftertanke, må jeg dog lægge noget af den småstudentikose holdning på hylden. Der er jo nogle super gode elementer i konceptet. Snørestaden er et værk (skal vi ikke bare kalde det sådan og lade den eventuelle begrebsdiskussion ligge), der baserer direkte på brugernes involvering og engagement. Hvis det ikke var for de godt hundrede personer, der valgte at troppe op, var hele pointen gået down the drain. Er helt tosset med det deltagerkulturelle tilsnit.
Derudover er det et projekt, der er super for børn og deres familier. Det er jo ikke fordi det er et krav for det udendørs kulturelle tilbud, men når man arbejder med at motivere de lokale beboere i et område, der demografisk skriger "barnevogn og Alexander og Sofus på tre og fem" er det en genial hensynstagen at skabe en søndagsaktivitet, der taler direkte til deltagernes mind set. Fedt.
Endelig er der - midt i de svært hipsterramte neonfarver - en ret upretentiøs æstetik. Det handler om at sætte snor op fordi det er flot, og så er der en underlæggende pointe om at skabe et netværk mellem husene i Ørestads monumentane velfærds-Mordor af en bypark.
Så hurra for jer - projektgruppen bag. Det virker lidt som et tilfældigt haglskud, men jeg synes I har fat i noget af det helt rigtige.
Fotos er egne eller EmilySalomon
